Kyholm, kaperkrig og karantæne

 

Efter den 19. august kan ekstra åbning af udstilling aftales i butikken 

eller på telefon 8659 0001
Åbent i efterårsferien 16. og 18. oktober 15-18

 

Den gamle Købmandsgården i Ballen,
Kornmagasinet - indgang fra Strandvejen.

 

 

Se også Kornmagasinets loft med:

Udstyr fra handel og husførelse på Den gamle Købmandsgård


Arrangeret af Økomuseum Samsø,
Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens Venner

 

        

Udstillingens afsnit om Kaperkrig                           Udstillingens afsnit om Karantæne-Station

Kaperkrig

I årene 1801 til 14 var samsø en strategisk brik i det internationale spil om krig og fred. Under den engelsk – franske krig indgik Danmark år 1800 væbnet neutralitetsforbud med Sverige og Rusland. Formålet var at holde landet uden for Napoleonskrigene, men englænderne opfattede det som en provokation, og resultatet blev derfor det modsatte.

Samsøs strategiske beliggenhed og den gode naturhavn i Stavnsfjorden gjorde øen til en vigtig base i de kommende års kaper- og kanonbådskrig.

Den lille ø Kyholm nord for indsejlingen til Stauns Fjord blev det centrale led i en spærring over fjordmundingen. På Besser Rev og Lilleøre, de to landtanger, der flankerer indsejlingen, anlagdes batterier op på Kyholm med den lille, men dybe og derfor sejlbare bugt en større befæstning.

Nordligt på øen opførtes en firesidet, lukket skanse omgivet af palisader og grave og armeret med tolv kanoner. Herfra førte arme ud til to søbatterier med henholdsvis tre og ti kanoner.

Indenfor skanserne opførtes bygninger til mandskab, materiel og proviant. Da beredskabet var på sit højeste omfattede det 400 mand.

I Stavnsfjord havde kanonbådene deres base, og for kaperne blev den et velegnet smuthul, men nogen afgørende ildprøve kom Kyholm aldrig på.

Da krigen sluttede, afvikledes anlæggene. Man nåede at få revet alle bygninger ned inden staten igen fik brug for den lille ø.

Karantæne 

I 1831 var der igen bud efter Kyholm.

Som en slags modydelse til gengæld for retten til at opkræve Øresundstold havde Danmark forpligtet sig til at have en karantænestation.

Da en koleraepidemi i 1831 rasede i Europa, blev det derfor besluttet at oprette en ”losnings- og rensningskarantæne” på Kyholm. 

Karantænestationen var opdelt i 3 afdelinger: quarantainen, hvor selve behandlingen, der bestod af røgning og badning foregik, contumazen, der var en rekonvalescensafdeling, og prachticaen eller de raskes side, hvor øens kommandant boede. 

I quarantænen fandtes de fem store pakhuse til oplagring og gennemrøgning af skibslaster, der var hospital og bolig for læge, karantænemester og forskellige håndværkere. 

De tre afdelinger var adskilt af høje dobbelte palisader og gennemgangene var bevogtet af soldater. Soldaterne boede i kaserner i prachticaen. Er boede også de fire lodser og ”parloirbetjenten”, tolken, der skulle tage kontakt med de indkomne skibe for at afgøre om der var smitte ombord.

Karantænen var dyr at drive og med Øresundstoldens ophævelse 1853 var dens dage talte. I 1859 bortsolges alt på auktion og kun den gamle kirkegård, der blev indviet allerede under krigsperioden vidner i dag om, at øen tidligere var beboet.